Sublime gourmetoplevelser siden 2021

Det japanske Tårn

Nimb i Tivoli præsenterer igen i år et eksklusivt udvalg af verdens førende restauranter i Det japanske Tårn i Tivoli. Forvent gastronomi på højeste niveau, når en skiftende stjernerække af Michelin-kokke rykker ind med hver deres kulinariske særpræg, avancerede og legende teknikker samt de lækreste råvarer.

Odette
Hvid tallerken med fiskefilet på skiver af grønne grøntsager, arrangeret kunstnerisk. En hånd justerer en grøntsagsskive med pincet.

Odette

Et af verdens ypperste spisesteder – kort og godt! Her kan du forvente delikate retter tilberedt med japanske skaldyr, trøfler, kaviar, Bresse-kylling og friskplukkede urter.

27. august - 21. september

COME
Forskellige retter anrettet på tallerkener og skåle, herunder chokoladeovertrukne kugler, brød på isterninger, og en dessert med grønt pynt.

COME

En uovertruffen kulinarisk oplevelse med moderne mexicansk tvist og stærke forbindelser til Middelhavets smagsunivers. I Det japanske Tårn står den på ægte dios de la Muerte-stemning.

10. oktober - 2. november

Saporium

Saporium

Et Michelin-belønnet køkken fra hjertet af Toscana indtager denne jul det japanske tårn. Den florentinske chef Ariel Hagen og hans dedikerede team præsenterer en enestående menu, hvor naturens rytme, sæsonens ypperste råvarer og italiensk passion forenes i sublim gastronomi.

14. november - 15. december

TRI: Tak for besøget

Siden april havde TRI fra Agger haft hjemme i Det japanske Tårn, hvor de inviterede gæster indenfor til en gastronomisk oplevelse forankret i det nordvestjyske kystlandskab. TRI bød på en menu inspireret af salt, vind og vild natur serveret med en præcision, der har imponerede og inspirerede.

Med råvarer fra Vesterhavet og Limfjorden, vilde urter og et kompromisløst håndværk leverede de en gastronomisk oplevelse, der forenede det enkle med det komplekse – og det lokale med det internationale.

Tak for nu – og på gensyn i Thy.

Skål med mad, hvor der hældes cremet væske fra en lille kande, pyntet med røde og pink elementer og små brødterninger.

Maison Dali: Tak for besøget

Fra den 12. juni til den 12. juli havde den skotske stjernekok Tristin Farmer hjemme i Det japanske Tårn, hvor han inviterede gæster indenfor til en kulinarisk rejse med Maison Dali – et afslappet brasserie, der afspejlede hans personlige tilgang til gastronomi.

Med erfaring fra Michelin-restauranter i London, Dubai, Hongkong og Singapore serverede Tristin Farmer en menu, der forbandt det nordiske med det japanske og det klassiske med det moderne.

Tak for nu – og på gensyn et sted i verden.

To hænder, hvor den ene holder en lille madvare med kaviar og creme, og den anden presser limejuice over den.

Smoked Room: Tak for besøget

Smoked Room lod røgen brede sig i Det japanske Tårn, hvor køkkenchef Massimiliano Delle Vedove præsenterede en menu med udgangspunkt i de japanske omakase-traditioner og en kompromisløs tilgang til råvarer.

Gæsterne smagte en menu, hvor røgen bandt alt sammen – som krydderi, som teknik og som stemning. Her blev spansk haute cuisine forenet med japansk præcision og serveret i en form, der var lige dele raffineret og nyskabende.

Tak for nu – og på gensyn i Madrid.

Borddækning med en skål suppe, en gryde med damp og en foldet serviet med bestik. Skålen indeholder grøn væske med urter eller krydderier.

Sublime madoplevelser

Siden foråret 2021 har Det japanske Tårn budt Tivolis gæster indenfor til sublime madoplevelser. Stjernekokke får Det japanske Tårn til at dufte af råvarer fra øverste hylde, når de for en stund rykker deres anerkendte restauranter ind i Tivoli.

Kun de ypperste restauranter på Michelin-niveau finder vej til Haven, så du kan smage gourmet fra alle fire verdenshjørner.