Maison Dali by Tristin Farmer

En kulinarisk verdensrejse
12. juni -12. juli
Den skotske mesterkok Tristin Farmer har sin unge alder til trods allerede en imponerende karriere bag sig, som har bragt ham forbi nogle af verdens førende køkkener. Hans kulinariske talent har blandt andet været med til at sikre og fastholde Michelin-stjerner på restauranter som Petrus, Restaurant Gordon Ramsay og Maze by Gordon Ramsay samt vinde priser på Marina Social i Dubai.
I 2018 flyttede han videre til restaurant Zén i Singapore, hvor han for alvor excellerede og var med til at udvikle restaurantens unikke koncept, der kombinerer nordisk og japansk madlavning. Zén opnåede hurtigt to Michelin-stjerner og en tredje stjerne i 2021.
Maison Dali by Tristin Farmer kan opleves i Det japanske Tårn fra 12. juni til 12. juli.

Personlig & kulinarisk vision
Den hypede kok Tristin Farmer har fået fod under eget bord på en helt nyåbnet restaurant i Dubai, og du kan få en smagsprøve på hans nye og mere personlige udtryk, når han gæster Det japanske Tårn. Restauranten får navnet Maison Dali, og er et afslappet brasserie, der afspejler hans kulinariske rejse og mangfoldige baggrund som stjernekok i London, Dubai, Hong Kong og ikke mindst Singapore.

Maison Dàli x Krug Champagne Middag
25. juni
En aften i gastronomiens og champagnens tegn – hvor det ekstraordinære får frit spil i Det Japanske Tårn.
Menuen er nænsomt komponeret og minutiøst afstemt med sjældne årgange og ikoniske cuvéer fra Krug, udvalgt for at fremhæve hver serverings unikke karakter.
Oplevelsen tager sin begyndelse i havets elegante nuancer og folder sig ud gennem dyb umami, subtile krydderier og silkebløde teksturer – løftet af nogle af husets mest legendariske champagner.
Se hele menuen nedenfor. Pladserne er yderst begrænsede.
Hvor: Det Japanske Tårn, Tivoli - indgang via Nimb reception
Hvornår: 25/6 fra kl. 18:00
Pris: 10.500 kr. per person

The Divine Dalí Wines Dinner
2. juli
En aften hinsides det sædvanlige når Maison Dalí af Tristin Farmer indtager det Japanske Tårn for én enkelt, uforglemmelig aften.
Du inviteres på en sanselig rejse, hvor gastronomi, kunst og vin smelter sammen i et levende, scenografisk værk inspireret af Salvador Dalís drømmeverden.
The Ten Divine Dalí Wines - et ikonisk udvalg af vine fra 1962 og frem, skænkes i løbet af aftenen. Heriblandt tre 1. Grand Cru Classé-vine fra den allerede legendariske årgang 2022, som betegnes som den mest exceptionelle siden 1982.
Menuen er kurateret af mesterkokken Tristin Farmer, kendt for sin poetiske præcision og evne til at væve nordiske og japanske smage sammen i sublim harmoni. Med Michelin-stjerner i både London og Singapore har Farmer skabt en global stemme, nu manifesteret i Maison Dalí i Dubai, hvor det teatralske, det sansemættede og det grænseløse hyldes.
Denne aften er ikke blot en middag. Det er en fejring af det ekstravagante. Et levende kunstværk – skabt til netop dette ene øjeblik.
Pladserne er yderst begrænsede, og oplevelsen finder kun sted denne ene aften.
Hvor: Det Japanske Tårn, Tivoli
Hvornår: 2/7 fra kl. 18:00 - 23:00
Pris: 15.000 DKK pr. person
Indgang via Nimb Reception – Bernstorffsgade 5, 1577 København V



