That Nimb Feeling

Kunst & arkitektur

Har du boet på Nimb Hotel mere end én gang, så ved du, at ikke to værelser er ens. Alligevel er du aldrig i tvivl om, at du befinder dig på Nimb Hotel fra det øjeblik, du åbner den sortlakerede dør og træder ind i rummet.

Nimbs Arkitektur

Det oprindelige Nimb – det maurisk-inspirerede eventyrslot – blev indviet i 1909.

Bygningen blev tegnet af daværende tivolidirektør Knud Arne Petersen, som var en dygtig arkitekt.

I årenes løb har Nimb-bygningen gennemgået flere forandringer.

Det store hvide mauriske palads, kendt som Nimb, omgivet af en have med bænke og store potteplanter.

Totalrenovering

I 2007 gennemgik Nimb-bygningens en totalrenovering både i det indre og ydre. Facaden blev restaureret ved hjælp af italiensk marmorstuk for at give bygningen et mere enkelt og eksklusivt præg.

Bag denne vellykkede restaurering stod den italienske arkitekt Matteo Thun, som også er kunstneren bag det storslåede arabesk-inspirerede mønster, der pryder facaden mod Hovedbanegården.

Thun har været tilknyttet det berømte postmoderne designkollektiv The Memphis Group, og hans unikke formsprog har således sikret ham adskillige design- og arkitekturpriser gennem årene.

Hotel Nimb fra haven om aftenen med lilla blomster i forgrunden

Ultramoderne udvidelse

I november 2017 fik Nimb-bygningen tilføjet en ultramoderne fløj, kaldet Tivoli Hjørnet. Hotellet blev således udvidet fra de daværende 17 til i alt 38 luksuriøse værelser og suiter, alle indrettet i højeste kvalitet.

Udvidelsen af bygningen blev tegnet af det New York-baserede arkitektfirma Pei Cobb Freed & Partners med arkitekt Ian Bader i front. Nimb Hotel fik således tilført i alt 2.000 kvadratmeter, herunder en tagterrasse med pool og et luksuriøst, underjordisk wellnessområde.

Pei Cobb Freed & Partners har gennem årene skabt en imponerende portefølje af ikoniske bygninger overalt i verden. Et af deres mest berømte designprojekter er den ikoniske glaspyramide ved Louvre i Paris.

Træstol med indviklede udskæringer og en polstret sæde foran en sort kommode med flere skuffer, oplyst af en vægmonteret lampe.

Tivoli Hjørnets arkitektoniske udmærkelser

2020 National Honor Award

American Institute of Architects

2019 Den Danske Lyspris

Danish Lighting Center

2019 Use Architecture Award

Architecture MasterPrize

2019 Design Awards

Society of American Registered Architects, NY Council

2019 Special Mention

Commercial / Mixed-Use, Architizer A+ Awards

2018 Award of Merit

American Institute of Architects, New York State Chapter

2018 American Architecture Award

 Chicago Athenaeum

2018 International Architecture Award

Chicago Athenaeum / European Centre

Følelsen af Nimb

Den helt særlige Nimb-følelse er allestedsnærværende og den eklektiske stil, der gør Nimb helt unik, går igen på alle 38 værelser og suiter.

Her er klassisk, dansk design med sikker hånd sat sammen med smukke antikviteter fra Fjernøsten og håndplukket kunst fra anerkendte danske og udenlandske kunstnere.

Nimb Hotel Terrace Suite. Kunst på reolen.

Materialerne

Den mauriske bygning er fra 1909, men Nimb gennemgik en større renovering i 2007 og kun de ypperste materialer blev valgt, da det ”nye” Nimb, skulle indrettes.

Facaden er beklædt med italiensk marmor, og gulvene gennem hele bygningen består af brede Douglas-planker fra Dinesen, mens Øland-granit går igen i indretningen.

Person med "FLOWERS & MORE"-t-shirt bærer blomsterbuket gennem lyserød gang på Nimb Hotel.

Badeværelserne

På badeværelserne er de smukke badekar og håndvaske fra det italienske mærke Agape, og armaturer og håndbruser fra Tonis Christiansborgserie, der blev tegnet til genopbygningen af Christiansborg Slot i 1884.

Moderne badeværelse med fritstående badekar og geometriske træpaneler.

Indretningen

Udover nøje udvalgte antikviteter fra Fjernøsten, findes der på værelserne også TV og højtalere fra Bang & Olufsen, Best Lite-lamper, PH-lamper, håndplukkede og specialdesignede tekstiler fra JAB Anstoetz, samt håndpolstrede møbler fra Danmark, England og Belgien. Farverne på væggene er specialblandede til Nimb Hotel.

Antikviteterne

Mange af møblerne på Nimb Hotel er ægte antikviteter, der er nænsomt restaureret med respekt for originalen. Møblerne stammer fra Kina (år 1700 til 1900), den spanske koloniæra på Phillippinerne (år 1700 til midt 1800-tallet) og Danmark fra perioden empire, sen-empire og Christian d. VIII (år 1790 til midt 1800-tallet).

Har du forelsket dig i et af vores møbler, har du mulighed for at købe det – henvend dig blot til hotellets reception for pris og praktikaliteter.

To høje, slanke skulpturer med rillet design på en træoverflade.

Soveoplevelsen

At sove er en stor del af hoteloplevelsen og med vores specialbyggede himmelsenge samt linned i håndvævet, egyptisk bomuld fra Geismars, er der garanti for en luksuriøs én af slagsen. Sidstnævnte fås i en særlig udgave, hvor Nimbs karakteristiske, mauriske mønster diskret er vævet ind i stoffet.

Pænt redt seng med hvide puder og en lille pude med tekst.

Kunsten på Nimb

Nimb Hotel huser en enestående kunstsamling, hvor værker af både danske og internationale kunstnere pryder vægge og suiter.

Oplev alt fra Cathrine Raben Davidsens mytologiske vægmalerier og Richardt Branderups ikoniske Tivoli-tegninger til John Lorings elegante litografier og Harry Bensons stemningsfulde fotografier fra Haven.

Kunsten er en integreret del af oplevelsen – personlig, poetisk og fuld af fortællinger.

Trækommode med en glasvase med lyserøde og hvide blomster, en mørk statue af en pige og et ottekantet spejl ovenover.

Cathrine Raben Davidsen

Cathrine Raben Davidsen er om nogen synonym med kunsten på Nimb – fra hendes imponerende vægmalerier i Nimb Bar til poetiske litografier i flere af suiterne. Cathrine er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra hun dimitterede i 2003.

En gennemgående inspirationskilde i hendes tidlige kunst er de klassiske myter og fortællinger, og i Nimb Bar er det den græske myte om søstrene Philomela og Procne, der bliver genfortalt i værket fra 2008.

Richardt Branderup

Richardt Branderup er tidligere chefdesigner i Tivoli i årene 1968-2002.

Han er både designeren bag ikoniske Tivoliplakater og karakteristiske forlystelsesdesign som eksempelvis ”Den flyvende Kuffert”, hvor alle 146 figurer er tegnet i hånden af Branderup. Originale tegninger og figurer af Ricardt Branderup kan nydes på flere af hotellets værelser og suiter.

Indrammet billede af garder, bord med sølvlamp og potteplante.

John Loring

Tidligere designdirektør for Tiffany & Co i årene 1979 til 2009, John Loring, er også en af bidragyderne til Nimbs kunstsamling.

Lorings værker kan blandt andet nydes på MoMa og the Met – og så på Nimb Hotel, hvor hans smukke, abstrakte litografier fra 60’erne smykker flere værelser.

Vase med farverige blomster på mørkt træbord, indrammet kunst på væg og del af polstret stol med blomsterpude.

Harry Benson

Den velrenommerede skotske fotograf, Harry Benson, udgav i 2007 en smuk coffee table book med billeder fra Tivoli.

Fire besøg mundede ud i 200 smukke billeder af Haven, dens besøgende og optrædende kunstnere foreviget med Bensons særlige sans for den æstetiske historiefortælling. Originale billeder fra denne bog hænger på flere værelser.