Nimb Nights

Hver anden onsdag byder Nimb Bar indenfor til intimkoncert med skiftende kunstnere i byens smukkeste cocktailbar – vi kalder det ”Nimb Nights”, og du er inviteret!

Læn dig tilbage i en af barens bløde lænestole og nyd et glas champagne, mens vi dæmper lyset og shaker cocktails til tonerne af lækker pop, soul og jazz.

Program 

  • Onsdag d. 29. september: Nimb Nights feat. Soulful RnB 
  • Onsdag d. 13. oktober: Nimb Nights feat. Tango Night
  • Onsdag d. 27. oktober: Nimb Nights feat. Blue Notes

Pris: 300 kr. per person – inkluderet i prisen er et glas champagne fra Ruinart, salte snacks og koncert.  
Hvornår: kl. 20.30 – 24.00
Hvor: Nimb Bar, Bernstorffsgade 5, 1577 København V – indgang via Nimb Hotel

KØB BILLET

events_nimb_nights_choro-vivo_1220x910

Kunstner

29.09 - Yasmin Kierkegaard - Soulful R’n’B

”En aften svøbt i silkeblød R’n’B” - det er, hvad du kan se frem til denne Nimb Night. Den anmelderroste sangerinde Yasmin Kierkegaard har til koncerten forberedt et repertoire af egne originaler og velkendte klassikere af store souldivaer som eksempelvis Sade og Anita Baker.

Glæd dig til en aften i romantikkens tegn med soulful musik og et band der spiller sjælfuldt og passioneret.

Line-up: Yasmin Kierkegaard (vokal), Oscar Wilde (keys), Chris Wendt (bas), Tom Dates (trommer)


13.10 - Nimb Nights – En Tangohyldest

Denne aften fejrer vi Astor Piazzolla, der ville være fyldt 100 år i 2021. Han var en pioner inden for den moderne tango, og hans værker er spillet over hele verden. Med sin rytmiske finurligheder og jazzede, avantgarde klange, bidrog han med en hel ny lyd til tangoen, der ellers kun var noget man dansede til.
Koncerten tager dig gennem alle tangoens følelsesregistre, lige fra de melankolske melodier til de passionerede og aggressive rytmer. Piazzolla spillede på bandoneon, og til aftens koncert har vi fornøjelsen af at høre Marcelo Mercadante fra Argentina, som er en af de førende på instrumentet.

Line-up: Marcelo Mercadante AR (Bandoneon), Martin Buono IT/DK (Guitar), Gustav Rey E/DK (Sang), Erik Danciu RO/DK (Violin)


27.10 - Phoebe’s Jazz Faves – Blue Notes 

Glæd dig til at blive inviteret ind i et scenerum af ”blå farver og toner”, hvor du fra begyndelsen drages ind i musikkens univers. Det er en eksklusiv og intim koncertoplevelse, hvor lyd, lys og rum smelter sammen i den helt vidunderlige midnatsstemning, som kendetegner den autentiske jazzklub-atmosfære, man ellers kun finder i jazzbyerne Chicago, New Orleans og New York.

Line-up: Mette Lethan (vokal), Michael Nielsen (saxofon, fløjte), Gorm Bülow (flygel), Lars Johnson (bas)

Køb billet