DA EN

Stegt Flæsk & Banko

Tirsdag d. 28. februar og 28. marts slår Fru Nimb dørene op til Stegt Flæsk & Banko med Miss OTB, og vi lover, at der er glitter og stilletter for alle pengene!

Køkkenchefen sørger for en skøn omgang stegt flæsk med persillesovs, der er gode øl på køl og et imponerende udvalg af snaps.

Vi spiller 3 runder, og nummeropråb står den forrygende Miss OTB for – det bliver festligt!
På højkant er blandt andet Tivoli-billetter, middag på Nimb Brasserie, afternoon tea i Nimb Bar, en overnatning på Nimb Hotel og mange andre lækre præmier.

Tid: Tirsdag d. 28. februar og 28. marts kl. 18.30
Hvor: Fru Nimb – indgang gennem Nimb Hotel
Pris: 160 kr. for stegt flæsk og 1 bankoplade.
Ekstra plader kan tilkøbes på dagen for 10 kr. per plade, og drikkevarer købes separat.  

Miss OTB

Iført glimmer i kilovis, make-up i rigelige mængder og imponerende høje stiletter indtager Drag Queen Miss OTB scenen.
Med mere end 200 shows bag sig er Miss OTB en rutineret entertainer, og der er garanti for en festlig aften, når endnu et fruentimmer indtager Fru Nimb.

Køb billet 28. februar

Køb billet 28. marts

OTB_RED_9001x610

Det praktiske

Tid: Tirsdag d. 28. februar og 28. marts kl. 18.30
Hvor: Fru Nimb – indgang gennem Nimb Hotel
Pris: 160 kr. for stegt flæsk og 1 bankoplade. Ekstra plader kan tilkøbes på dagen for 10 kr. per plade, og drikkevarer købes separat.

Køb billet 28. februar

Køb billet 28. marts

Nimb Brasserie genopliver stolte traditioner

Hvornår har du sidst nydt crêpes Suzette lavet efter bogen med hjemmelavet karamel og flambering? Eller en tatar rørt ved bordet? Mulighederne for at opleve det traditionsrige håndværk er få, og det har Nimb Brasserie besluttet sig for at gøre noget ved. Derfor går vi  nu tilbage til de klassiske brasseriedyder med flamberingsbord og trancheringskniv, når restauranten genåbner den 2. februar.

2017 bliver et år med fokus på gastronomi

2017 på Nimb bliver et år med stort fokus på gastronomi. Den første nyhed, vi med glæde kan fortælle er, at Nimb Brasserie genopliver stolte franske traditioner.

”Vi har brugt en del år på at finde den rigtige formel for Nimb Brasserie, og den mener vi nu at have fundet. Vi vil tilbage til de klassiske brasseriedyder med franske klassikere baseret på udsøgte råvarer. Vi genopliver det gode håndværk såsom flambering og tranchering ved bordene, og så handler det også om den personlige, opmærksomme betjening,” siger Nimbs direktør, Iben Marburger Juul.


Ofte bliver brasserie forvekslet med bistro. Mens sidstnævnte tilbyder sine gæster den simple spiseoplevelse uden eksklusive råvarer, større komfort og plads ved bordene, byder brasseriet på mere forkælelse med bløde armlæn, råvarer af udsøgt kvalitet og veluddannet personale, der både kan sit håndværk og har fornemmelse for gæstens behov.

Vi har savnet et sted i København, hvor man kan opleve de klassiske brasserieretter, som bliver færdiggjort foran gæsterne. Samtidig mener vi, at service i særklasse ikke er forbeholdt gourmetrestauranterne. Vi har samlet et stærkt hold af tjenere, der står klar til at gå det ekstra skridt for vores gæster. Jeg kan allerede se glæden i øjnene på dem, når de flamberer og fortæller foran gæsterne,” siger Nimbs overordnede restaurantchef, Søren Andersen.

De bedste råvarer

Det gode tjenerhåndværk ville være ren staffage, hvis ikke råvarekvaliteten er i top. Derfor har Nimb Brasseries køkkenhold gransket markedet for at skaffe det bedste til sine gæster. Derfor er en kylling heller ikke bare en kylling.

Vi har testet alle de kyllinger, vi har kunnet komme i tanke om, både danske og udenlandske, og vi har ganske enkelt ikke kunnet finde noget, der slår de fritgående kyllinger fra Bresse i Frankrig. Derfor er det selvfølgelig den, vi serverer; den er fast i kødet, og lårene er mørke og saftige, fordi kyllingerne har fået lov til at bevæge sig,” forklarer køkkenchef Anders Hagild om den helstegte kylling, der bliver trancheret ved bordet og serveret med sauce supreme og sæsonens garniture.


Apropos garniture kommer grøntsagerne fra Aarstiderne. På den måde sikrer vi, at der altid er friske, økologiske grøntsager med afsæt i sæsonen af den høje kvalitet, vi efterspørger.    

Fisken får vi fra Hanstholm Fiskeauktion, og det sikrer, at den ferske fisk fra Nordsøen altid er frisk og fanget inden for de seneste 24 timer. Når det gælder det søde punktum, synes vi ikke, at gæsterne skal snydes for chefkonditor Torben Bangs eminente håndværk, og ser man først en tjener trille forbi med kagevognen, der rummer alt fra canelées til citrontærte, skal man være ualmindeligt standhaftig for at sige nej.  

Se de lækre retter på Nimb Brasseries nye menu her

 

Bestil bord

tatar_810x610

Se menu

Er du nysgerrig efter at se hvilke skønne retter, der er på menuen?

Se frokostmenu

Se aftenmenu

 


Show & Menu

Tivolis scener byder på alt fra hvirvlende danserinder og betagende musik til morsomme sketches og gribende drama. Hos Nimb byder vi på kulinariske oplevelser, der fuldender din aften. 

Med vores særlige ’Show & Menu’ pakker får du serveret en 2-retters middag, så det passer til showets spilletider. 

Læs mere

glassalen-1220x910

Nimb åbner økologisk bageri

Vi har åbnet vores helt eget økologiske bageri, som fremover vil levere friskbagt, økologisk bagværk til alle Nimbs restauranter.

Der er længe blevet eksperimenteret med mel, gær og hævetider, og nu slår vi dørene op for Nimb Bageri.

At starte vores eget bageri passer rigtig godt ind i Nimbs strategi, da vi på den måde kan sikre den høje kvalitet, samtidig med at det er økologisk. Bageriet vil levere friskt bagværk til alle Nimbs restauranter.

Nimb Bageri er placeret ved Nimb Terrasse, og vil producere alt fra wienerbrød, morgenbrød og scones til sandwichbrød, rugbrød, madbrød, burgerboller og meget mere.

brod-2

Nimb Hotel udvider

I forbindelse med opførelsen af Tivoli Hjørnet i 2016-17, udvider Tivoli nu det prisbelønnede Nimb Hotel med 2000 m2. Udvidelsen er en del af Tivoli Hjørnet, der strækker sig fra Tivolis hovedindgang til Nimb, og hvor der satses et trecifret millionbeløb. Gæster kan se frem til mere end 20 nye luksussuiter, spektakulær tagterrasse med pool, restaurant og bar.

Tagterrassen får en unik beliggenhed med udkig til både byen og Tivoli, og vil således også kunne danne ramme om særlige begivenheder og events. De nye suiter vil være indrettet i samme individuelle og unikke stil som Nimbs nuværende suiter. Tivoli Hjørnet og udvidelsen af Nimb Hotel forventes at stå færdig i slutningen af 2017.

I 2015 vandt Nimb Hotel prisen for verdens bedste hotel af Small Luxuery Hotels, og blev udnævnt af Trivago som Danmarks bedste hotel.

Læs mere om Tivoli Hjørnet

Hotel-udvider

Samarbejdet med Holckenhavn Slot

Danmark - og i særdeleshed København - har for længst placeret sig på det gastronomiske verdenskort. Nu er turen kommet til det eksklusive hotelophold. Nimb Hotel har indgået et samarbejde med det fynske renæssanceslot, Holckenhavn Slot, hvor vi i fællesskab tilbyder oplevelser, der er ud over det sædvanlige.

Læs mere

holckenhavn